Spørgsmål og svar om Zonesamler

Her kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål - f.eks. hvordan du bruger dit S-more klippekort, hvordan du køber mobilbilletter, hvor du ser din Zonesamler status og meget mere.

Hvad er Zonesamler?

Zonesamler er et servicetilbud til dig, der er medlem af S-togs fordelsprogram S-more. Som medlem af Zonesamler kan du samle point, hver gang du køber en Mobilbillet eller et Mobilklippekort. For hver zone du køber, får du 1 point. Hvis du f.eks. køber et Mobilklippekort på 20 zoner, får du 20 point. Køber du en 4-zoners Mobilbillet, får du 4 point.

Når du har samlet 400 point, får du gratis frirejser i form af et S-more klippekort på 20 zoner, som kan bruges til rejser med S-tog. De 20 zoner har en gyldighed på 12 måneder.

Det er vigtigt at du har givet tilladelse til at S-tog må kommunikere til dig på SMS – ellers kan vi ikke sende de 20 zoner til dig når du rammer 400 point.

Hvordan får jeg mit gratis S-more klippekort på 20 zoner?

Du får det tilsendt via sms på din mobil senest 48 timer fra det øjeblik, du har optjent 400 point. Normalt kan du dog forvente at modtage det inden for 24 timer.

Det er vigtigt at du har givet tilladelse til at S-tog må kommunikere til dig på SMS – ellers kan vi ikke sende de 20 zoner til dig når du rammer 400 point.

Koster det noget at være tilmeldt Zonesamler?

Nej. Zonesamler er et gratis tilbud til alle medlemmer af S-more.

Hvordan bruger jeg mit gratis S-more klippekort?

Du bruger dit S-more klippekort ved at sende en sms med teksten KLIP til 1990. F.eks., for at klippe 3 zoner i zone 1, skal du sende en sms med teksten KLIP 1 3 til 1990. For at se hvor mange klip du har til gode, sender du en sms med teksten KLIP SALDO til 1990. Husk at S-more klippekortet kun kan benyttes til rejser med S-tog.

Hvor kan jeg bruge mit gratis S-more klippekort?

Du kan bruge det til rejser med S-tog. Dvs. ikke i Metroen eller i Movias’ busser. Trafikselskabernes fælles rejseregler gælder også for S-more klippekortet. Du kan kombinere S-more klippekort og almindelige billetter, klippekort og periodekort inden for rammerne af de fælles rejseregler. Det er dog en forudsætning, at der på hele rejsen kun rejses med S-tog. Skal du rejse med andet end S-tog kan du læse yderligere om rejsereglerne for S-more klippekortet her.

Kan jeg få point for de Mobilbilletter, jeg har købt før jeg blev medlem af Zonesamler?

Nej. Du kan desværre kun optjene point for Mobilbilletter, der er købt fra og med den dato, du har tilmeldt dig Zonesamler. Når du tilmelder dig Zonesamler, går der ca. 5 minutter før dit medlemskab er aktivt. Derefter kan du begynde at samle point.

Hvordan kan jeg købe Mobilbilletter?

Du kan købe mobilbilletter via sms, app eller ved at gå ind på websiden 1415.dk, som er fællesportalen for køb af Mobilbilletter til bus, tog og Metro i hovedstadsområdet. Download app'en ved at sende APP til 8415.

Her finder du en guide til køb af Mobilbilletter

Hvorfor skal S-more bruge mine købsdata?

Vi bruger dine købsdata til at beregne dine samlede point og optjente frirejser. Dine oplysninger er kun tilgængelige for DSB-koncernen og vores samarbejdspartnere, og vi giver selvfølgelig aldrig dine oplysninger videre til andre.

Hvad sker der med den gamle Zonesamler ordning?

Den gamle Zonesamler-ordning er ophørt. Ordningen lukkede per 1. juni 2011, og det er derfor ikke længere muligt at indsende fysiske billetter og klippekort til DSB.

I stedet kan du tilmelde dig det nye Zonesamler, og få point hver gang du køber en Mobilbillet eller et Mobilklippekort.

Har du andre spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har flere spørgsmål. Send en e-mail til fordelskort@dsb.dk

Guide til Mobilbilletter

Vi har lavet en nem og trinvis guide til køb af Mobilbilletter og Mobilklippekort via sms og 1415.dk.

Læs mere her

Hvor kan jeg se mine point?

Du kan når som helst gå ind på Zonesamler eller på din S-more profil og se hvor mange point du har samlet, og hvor tæt du er på at optjene frirejser.