
Spørgsmål og svar om S-more
Her kan du få svar på, hvordan du bruger dit S-more klippekort, ændrer i din profil og meget mere.
Rejseregler med S-more klippekort
Hvis du kun rejser med S-tog
Trafikselskabernes fælles rejseregler gælder også for S-more klippekortene. For eksempel kan du klippe 2 gange på et S-more klippekort (der gælder til 2 zoner i en time) og rejse i 4 zoner i 1½ time. Du kan kombinere S-more klippekort og almindelige billetter, klippekort og periodekort inden for rammerne af de fælles rejseregler. Periodekorts gyldighedsområde kan ligeledes udvides inden for rammerne af de fælles rejseregler. Det er dog en forudsætning, at der på hele rejsen kun rejses med S-tog.
Hvis du rejser med S-tog og andre transportmidler
Skal du på din rejse bruge andet end S-toget, skal der uden for S-banen være "dækning" på det fælles billet/klippekort/periodekort, og gyldigheden skal alene kunne fastslås ud fra den/det fælles billet/kort. Kontrolpersonalet uden for S-banen skal kun se den fælles billet/kort og den/det skal i sig selv være gyldigt til rejsen uden for S-banen. Ved billetkontrol uden for S-banen har S-more klippekort ingen betydning.
Sådan bruger dit sms-klippekort til S-tog
Sms-klippekortet benyttes ved at sende teksten ”KLIP <startzone> <rejsens antal zoner>” til 1990.
Eksempel: For at klippe 3 zoner i zone 1 på dit sms-klippekort, skal du sende teksten "KLIP 1 3" til 1990.
For at se hvor mange klip du har tilgode, sender du teksten "KLIP SALDO" til 1990 - uden citationstegn.
Husk at sms-klippekortet fra S-more kun kan benyttes til rejser med S-tog.
Mit S-more
Ændring i dine personlige oplysningerDu kan altid opdatere dine oplysninger under Min Profil, når du er logget ind. I det første faneblad kan du ændre dine personlige oplysninger. I det andet faneblad kan du ændre dine rejsevaner.
Samme mobil/e-mail
Vores system kræver, at hver bruger har sit eget mobilnummer og sin egen e-mail adresse. Det er derfor ikke muligt at registrere det samme mobilnummer eller den samme e-mail adresse flere gange eller på flere forskellige brugere.
Guld, sølv eller bronze
Din status hos S-more afhænger af din billettype. Har du et periodekort, som du selv fornyer, er du sølvmedlem. Er du derimod tilmeldt abonnementsservice, er du guldmedlem. Har du ikke et periodekort, så er du bronzemedlem hos S-more. Stemmer din status ikke overens med din billettype, så kan du ændre din billettype under Min Profil, når du er logget ind.
Mit S-more medlemskort
Print version af medlemskortet
Som S-more medlem får du hver måned tilsendt en e-mail med dit personlige medlemskort, så du kan printe det og have det på dig. Du skal vise dit S-more kort, når du vil have glæde af alle dine fordele, f.eks. i Kort og Godt.
Login og password
Log ind på dsb.dk/s-more
På forsiden af dsb.dk/s-more.dk skriver du dit mobilnummer og password i login-boksen ude til venstre. Har du ikke et password til din S-more profil, så kan du oprette et ved at klikke her
Hvis du har glemt dit password
Har du glemt dit password, så kan du altid få et nyt. På forsiden kan du via login-boksen klikke på "Glemt password". Så får du tilsendt en mail, der nulstiller dit password, og du kan herefter oprette et nyt.
Kan du ikke logge ind
Hvis du ikke kan logge ind, fordi du har fået nyt mobilnummer, kan du komme ind på din profil ved at klikke på et vilkårligt link i den seneste e-mail, du har modtaget fra os. Du er nu logget ind og skal klikke på Min Profil og her ændre mobilnummeret.
Saml zoner og få et gratis SMS-klippekort til S-toget
NB! Den gamle Zonesamler-ordning er ophørt
Ordningen lukkede per 1. juni 2011, og det er derfor ikke længere muligt at indsende fysiske billetter og klippekort til DSB. I stedet kan du tilmelde dig det nye Zonesamler, og få point hver gang du køber en Mobilbillet eller et Mobilklippekort
Tilmeld dig det nye Zonesamler
I stedet kan du nu tilmelde dig Zonesamler, og optjene frirejser på dine Mobilbilletter.
Læs mere om Zonesamler
Tilladelse til at kontakte dig på sms og e-mail
For at være medlem af S-more, skal vi have lov til at kontakte dig på e-mail. Du kan også give lov til, at vi både kontakter dig på e-mail og sms. Hvis du ønsker at ændre på det, du har givet tilladelse til, kan du gøre dette under Min profil.
Har du spørgsmål?
Har du andre spørgsmål til S-more programmet, så er du altid velkommen til at skrive en e-mail til fordelskort@dsb.dk
Få det sjovere hos S-more
Tilbud på teateroplevelser, eksklusive forpremierer og fede konkurrencer er bare nogle af de fordele, du får som medlem.
Se alle tilbud
Kolde drikke med rabat
Husk at du får op til 25 % rabat på udvalgte varer i Kort & Godt samt i 7-Eleven på S-togsstationerne. Du kan f.eks. slukke tørsten med en kølig appelsin- eller æblejuice i Kort & Godt til 11,50 kr. Eller hvad med en halv liter kold sodavand til 15 kr. i 7-Eleven på S-togsstationerne?
Læs mere
Mere service til dig
S-more giver dig ekstra god service. Med fx personlig trafikinformation og fri internet i S-togene bliver din rejse lettere. Se vores nyeste tiltag her.


